Guide til stilhed
– Din oprindelige Guddommelige og sande natur
Følgende er et ekstrakt af en meditation med eckhart Tolle: “The Power of the Present Moment”. Et link hertil findes nederst på siden.
Trin 1: Åben alle sanser i en årvågen opmærksomhed – se – lyt – duft. Når din bevidsthed fyldes med sanseindtryk, bliver der ikke meget plads til til fritløbende tanker.
Trin 2: Anerkend og værdsæt det gode og det skønne som sansrne viser dig i omgivelserne. Nogle finder det lettest i naturen, men i byen skulle det bestemt også være muligt – vær opmærksom på livets udfoldelse hos planter, dyr, mennesker og solens lys i skyer og himmel.
Trin 3: Mærk dit indre energilegeme. Hold f.eks. hænderne frit ud i luften foran dig med lukkede øjne – og mærk dem så. Prøv tilsvarende med fødderne på gulvet og inddrag derefter resten af kroppen. Erfaringen af dit indre energilegeme er med til at forankre din væren i nuet.
Trin 4: På dette trin er der formodentlig tyndet ud i tankestrømmen, hvorved der af og til opstår pauser / huller i tankestrømmen. Disse er vigtige – for når der ingen tanker er, hvad er der så – der er ren, stille bevidsthed. Derfor dvæl i den rene, stille bevidsthed så meget det er muligt, for der er du hjemme i din oprindelige Guddommelige natur. Og jo mere du er der, jo mere nærer du den og aflærer samtidig tankens “egennyttige” og rastløse færden i dit sind.