Sjælens genkendelse

Vi fødes så at sige i den oplyste, nonduale tilstand. Efterfølgende opstår dualiteten ved det split af vikeligheden, som sjælen oplever gennem kroppens sanser i kombination med hjernens tanker og forestillinger. Derved deles vikeligheden i to: Jeg og verden. I DGT kaldet Syndefaldet – de spiste af kundskabens træ. Jeg i denne krop – opleves adskilt fra og som noget andet end – resten verden, og derved er grundstenen lagt til den personlighed, som sjælen danner op igennem barn -og ungdon i takt med kroppens tiltagende historik. Dualiteten etableres gradvis i takt med sjælens glemsel sig selv og identifikationen med den tiltagende personlighed. Fra at være Frihedens tjener bliver sjælen nu personlighedens slave 18 -1.

Og der står vi så som grandvoksne personligheder, med et veludviklet intellekt, men også med en nærmest total glemsel af vores sjæl, og dens grundtone af glæde og mening uden årsag. Derfor har vi et umætteligt behov for??? Ja det har vi faktisk også glemt, for det forsvandt jo med glemslen af sjælen. Tilbage er kun en tomhed, som ikke siger noget om hvad vi mangler. Men når personligheden mangler noget, ja så må det jo findes derude et sted. Så savnet projektierer vi ubevidst ud i verden i ting, oplevelser, anerkelse, underholdning, rejser, nydelser………for derved at vække en af sjælens kvaliteter til live, så vi i det mindste blot for en lille stund, kan mærke lidt af os selv – vores sjæl.

Hjæælp – Hvor er min sjæl? Et svar – blandt flere – kunne være Adveita Vedanta. Denne lære er netop en vejledning i at finde vejen hjem, også kaldet “Den direkte vej” fordi, den leder bevidstheden /sjælen direkte til den selv, efter at være blevet væk fra sig selv i personligheden. Ved genkendelsen af sig selv slipper identifikationen med personligheden. Og derved er den hjemme igen. Den har har fundet sig selv igen i sin tomme klare bevidsthed – også kaldet den oplyste – nonduale – tilstand, som også var udgangspunktet ved rejsens begyndelse.

Når man begynder rejsen hjem er det vigtigt at huske, at selv om sjælen /bevidstheden er glemt, så er den der stadigvæk. Den er det virksomme i dit åndedræt, din puls, dit immunforsvar ……….. i alt, hvad der er i bevægelse. Den er livet i dit liv – uden den var kroppen et lig. Sjælen /bevidstheden kan beskrives som et energetisk felt, der er ca. en halv meter større end kroppen til alle sider. Sjælen tænker ikke og har derfor ingen hukommelse – det er personlighedens domæne. Personligheden leverer derfor også tankerne, som er “byggeklodserne” til indsigt og forståelse. Men det er sjælen /bevidstheden som indser og forstår. Et helt nyt studie fra KU og Bispebjerg Hospital har vist, at der absolut ingen sammenhæng er mellem antallet af celler i hjernebarken og personens IQ. Tankerne, “byggeklodserne” opstår i hjernebarken, mens intelligensen, forståelsen, indsigten opstår i sjælen /bevidstheden, som jo var aldeles fraværende under hele studiet, da det blev udført på hjerner af døde mænd. Se evt. også 18 – 2.

Som eksemplet viser, så lever vi i en bevægelse mellem sjæl og personlighed. Sådan kan det i hvert fald opleves. Virkeligheden er dog snarere følgende: Sjælen /bevidstheden er uforandret og altid den samme. Derimod ændrer personlighedens transperans sig hele tiden. På nogle tidspunkter er transperansen stor og tilsvarende er kontakten til sjælen, hvorved vores udsyn, tanker og handlinger farves af sjælens kvaliteter. Andre gange er transperansen lille, hvorved personligheden og dens psykiskelast farver vores forhold til både verden og os selv. Som William Blake Skrev:

As a man is – so he sees, thinks and acts.

Og det han dermed hentyder til er netop – i hvilken grad er man i kontakt med sin sjæl hhv. sin personlighed.

På et retreat blev Rupert Spira spurgt om han er lykkelig og fredfyldt hver dag 24 – 7? Han svarede: Jeg har hver dag tanker, følelser og sansninger der kommer og går ligesom alle andre. Men bag alt dette er der en stille fred, glæde og kærlighed der ikke ændrer sig. Fra tid til anden kan der komme oplevelser der er så massive, at de lukker af til sjælen /bevidstheden, men kun kortvarrigt, så er freden, glæden, kærligheden tilbage igen.