Hvor er min sjæl

Når nogle af os kommer et godt stykke op i livet, begynder vi at undres – hvad laver jeg egentlig her, hvad er meningen og måske dukker langsomt emotioner op som depresion, angst, sorg vrede mm. Gradvis bliver vi klar over, at med den retning vi har taget med vores liv, bevæger vi os længere og længere væk fra os selv – vores sjæl. Og på et tidspunkt beslutter vi – som den “Fortabte søn” – at vende om, og tage retning hjem mod os selv – vores sjæl – den guddommelige bevidsthed.

Vejen hjem

Og der står vi så, identificeret med vores personlighed, som er distanceret fra den guddommelige bevidsthed – vores sjæl. Ja i virkeligheden er det personligheden selv, der står i vejen for vores tilgang til vores sjæl – den guddmmelige bevidsthed. Men hvor og hvordan, når vi frem til os selv – vores sjæl – igen?

Den guddommelige bevidsthed er en bevidst væren, der vibrerer af fred, kærlighed og glæde. Og det er alt hvad den guddommelige bevidsthed er bevidst om. Mao. den er bevidst om sig selv og intet andet. Hvilket betyder, at den heller ikke kender til eller er vidende om din og min person.

Den hellige portal

Altså vi med vores personlighed, kender ikke til den guddommelige bevidsthed – og den guddommelige bevidsthed, kender ikke til os. Det ser umiddelbart håbløst ud – men her kommer Advaita Vedanta os til hjælp, idet den siger:
Der findes et fælles krydsningspunkt, hvor de to mødes, og det punkt er det, vi kalder jeg – det er den portal, hvor igennem det strømmer fra den ene til den anden og omvendt.

Nu er jeg’et jo en fler-laget størrelse, for personligheden bruger også jeg’et om sig selv, men egentlig kun “overfladen” af jeg’et, som f. eks: “jeg tømmer lige skraldespanden……”

For mærker vi efter – hvem/hvad er jeg, dukker vores selvbevidsthed frem og til spørgsmålet hvem/hvad var du i går, i sidste uge, sidste år siger vi, der var jeg også mig og husker jeg tilbage til da jeg var 9 år, ja da var jeg stadig mig. Tilsvarende kan vi prøve at forestille os ind i fremtiden, og da er det svært at forestille sig, at jeg vil være andet end det jeg er lige nu – nemlig det jeg kalder mig/jeg.

Din krop forandrer sig hele vejen op igennem livet og tilsvarende gør din situation i livet – og tanker, følelser og sansninger strømmer gennem din bevidsthed hele tiden. Men du – bevidstheden i dig – er den konstant, som er den samme gennem hele livet – og det er sjælen, din guddommelige bevidsthed.

Ved arbejde med koan og meditation falder personligheden til ro, og stille kan vi glide gennem Jeg- portalen og ind i sjælens væren. , #2-1, #2-2, #2-3.