Fred og Krig

Mange har med god grund undret sig over, hvordan den uendelige Guddommelige bevidsthed – med livets glæde og mening – overhovedet kan manifesteres ud i f.eks. en meningsløs krig? En indsigt er at finde i den kendsgerning, at den uendelige Guddommelige bevidsthed sin uendelighed – ikke samtidig kan manifestere noget begrænset – uden at miste den. Så for at manifestation – skabelse – kan finde sted, er den Guddommelige bevidsthed nødt til, delvis at glemme sig selv i en sovende tilstand, stige et trin ned i bevidsthed – i den Kristne tradition kaldet Syndefaldet. Mennesket glemmer sin Guddommelige bevidsthed i form af sjælen op igennem barn – og ungdom parrellelt med, at identifikationen med personligheden tager til. Bliver personligheden “massiv”, mister mennesket aldeles kontakten til sjælen, og dermed glæden og meningen med livet, som i stedet erstattes af et savn efter – og en angst for – livet, i en kamp for egen overlevelse. I den tilstand er personligheden også parat til at slå Næsten ihjel.

Både Fred og krig udspringer således af den samme kilde – den evige Guddommelige bevidsthed. Hvordan den Guddommelige bevidsthed manifesteres i den fysiske verden gennem et menneske , afhænger af personlighedens transperans. Er transperansen stor , stråler sjælens lys og kvaliteter kraftigt og relativt ufarvet ud i menneskets relationer og omgivelser. Er transperansen lille, bliver udstrålingen tilsvarende og tilmed farvet af personlighedens tilbøjeligheder angst, vrede, misundelse….. Så altså – det er personlighedens transperans, der bestemmer om den Guddommelige kilde manifesteres, som det “Gode eller det onde”- fred eller krig. 22 – 1, 22 – 2, 22 – 3