Personlighedens transparens
Som vi tidligere har set – så er vi en sjæl, som har en personlighed. Og op igennem barn -og ungdom, har vi gradvist skiftet identitet fra sjæl til personlighed. Glemslen af sjælen afføder en tomhed, en længsel efter ??? Ja vi kan dårligt hverken huske eller mærke hvad, for det er jo forsvundet med glemslen af sjælen. Men trods sjælen er glemt, så er den der stadig og vil altid være der. Derfor giver det god mening, det som Rumi – sufimystiker – formulerede i et lille digt i 1300 tallet:
“Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it.”
― Rumi
De barrierer som Rumi henviser til, er formodentlig de gamle følelser – emotioner – vi som voksne over tid har oplagret i kroppen. Og dette – for nogle – i sådan en grad, at personligheden har mistet sin transparens og derved lukker af til sjælens grundtone af glæde og mening. Hos sådan et menneske bliver personligheden dominerende – for det er jo alt, hvad der er tilgængelig. Derfor kan det f.eks. medføre, at meninger og holdninger bliver meget vigtige og det, at gøre sig gældende, at have indflydelse – det at udrette noget, bestemme noget, betyde noget……. bliver meget vigtigt, men som ofte ender op i et eskalerende skråplan med tiltagende utilfredshed og stræben efter ….??? Eller det kan vende den anden vej ud i mindreværd, angst, depresion mm. Derfor er det vigtigt, at opretholde en vis grad af transparens i personligheden op gennem livet, således, at kontakten med sjælens grundtone af glæde og mening opretholdes.
Derfor er der god mening i, at have et pågående arbejde med “optøning” af personlighedens barrierer. En god mulighed herfor kunne være meditation og en form for psykodynamisk arbejde, som f.eks. yoga, vinterbadning, styrkeløft, motion mm. 12-1.