Hvornår og Hvordan – mærker jeg min sjæl

Sjælens “grundsubstans”

Under Temaet Tid og Rum så vi, at vi ikke kan være, i hverken fortid eller fremtid – vi kan udelukkende tænke os til dem. Omvendt, kan vi udelukkende være i nuet – og vi kan ikke tænke os til det. Nuet er derfor både et vilkår og en mulighed – idet vi ikke kan undslippe det, og samtidig har vi vores frihed til at bruge det som vi vil – f.eks. tænke på fortiden eller fremtiden. Og netop derfor tror vi, at tiden eksisterer. I virkeligheden er det blot personligheden der tænker og forestiller sig både fortid og fremtid. Så det eneste virkelige sted vi kan være og er, er Nuet, og det har slet ikke noget med tid at gøre, men er en tilstand, som kan være fri af tanker, og når der ingen tanker er, er der blot ren væren, hvilket er “Sjælens grundsubstans”.

Da vi har flere tilgange til sjælen, har vi i vores sprog også flere ord for det samme: Nuet er, Væren er, Sjælen er, bevidsthed er, jeg er.

Vi er en sjæl – som har en personlighed, som med hele dens historie og psykologiske smerte, tilslører sjælen. Derfor lever vi vores personlighed – og sjælen selv “åbenbares” os kun ved særlige omstædigheder, som berører os dybt eller f.eks. ved meditation, bøn eller arbejde med koan’s.

Sjælens virkninger

Når vi som voksne lever vores personlighed, betyder det ikke, at sjælen er sat ud af spil – slet ikke. Personligheden “lever” af og i sjælens lys og energi. – og det samme gør kroppen. Uden sjæl er personligheden og kroppen er død – den tilstand vi alle møder efter sidste åndedrag – hvor sjælen netop forlader kroppen.

Endvidere er sjælens virkninger umiddelbart tilgængelige for os. F.eks. når vi slår hul på kroppen, kan vi dag for dag iagtage, hvordan såret heler op. Ligeledes er kroppens imunitet over for sygdom og vores vækst fra barn til voksen også sjælens værk. Hele kroppens fysiologi er jo ikke noget vi selv styrer og har kontrol over – nej det er sjælen der bevirker alt dette. #5-1

Subtile aspekter af Sjælen

Ud over “grundsubstansens” væren, har sjælen også nogle mere subtile aspekter. Når vi løser en matematisk opgave f.eks. 21×34, så deler vi ofte regnestykket op og lægger det til rette med en række tanker: 20×34 =680 +34. Efter tankerækken opstår der en lille pause, hvorefter resultatet dukker frem i bevidstheden – 714. I pausen, hvor forståelsen af resultatet dukker frem, er der ingen tanker, dvs. resultatet dukker frem af den rene bevidsthed, som også er det vi også kalder sjælen. Personligheden tænker tankerne, som fører frem til forståelsen af resultatet – pause – og udtrykker resultatet, men det er sjælen som forstår/indser resultatet af opgaven – i tankepausen.

Tilsvarende når vi hører en joke. En historie fortælles og langsomt bygges en spænding/undren op hen mod sidste sætning, hvor pointen åbenbares. Derefter kort pause, hvorefter latteren bryder løs. Og her tilsvarende, ingen latter før forståelsen af poienten, som indtræffer i pausen efter poietens åbenbaring. Og igen – i pausen findes kun den rene bevidstheds væren – sjælen, hvoraf forståelsen dukker frem og latteren bryder løs.

Forståelse/ indsigt er en sti ind til vores sjæl. Og derfor er det samme forståelse der driver mange videnskabsfolk i deres arbejde. Nogle gange så vidt, at det ikke er afgørende hvad de forstår, men netop og blot det at forstå. For det der driver dem, er netop det “kick”, der kan indtræffe efter længere tids utrætteligt interlektuelt arbejde efter at forstå et problem eller en gåde. Og først i det øjeblik de lægger det hele fra sig, kan det ske, at de får en indsigt/forståelse “ud af det blå”, som de ikke kunne få gennem det utrættelige intellktuelle arbejde – og det er sjælens forståelse/indsigt der indtræffer. Det er også hvad der i andre sammenhænge kaldes intuition eller en anden passende betegnelse kunne også være – hellig indsigt.

I Adveita Vedanta findes tre sådanne stier ind til sjælen:

Nama yoga – yoga om tanke, som kan spores tilbage til dens kilde – bevidsthed

Bakti yoga – yoga om følelse, som kan spores tilbage til dens kilde – kærlighed

Rupa yoga – yoga om sansning, som kan spores tilbage til dens kilde – skønhed

Bevidsthed – Kærlighed – Skønhed er alle tre manifestationer af den samme Kilde. Eksempler på Nama yoga er beskrevet i det ovenstående eksempler. #5-2