Non – meditation
Efter en årelang meditationspraksis med en eller flere forskellige “tekniker”, kan man en dag ende op med det paradoks, at meditationspraksisen selv, er den der står i vejen for målet – den oprindelige guddommelige natur. Egoet, personligheden har overtaget meditationspraksisen – jeg har mediteret en time hver dag i 8 år eller, nu må jeg være mere præcis og fokuseret i min praksis. Egoet kender mange veje til at snige sig ind og blokere processen – som jo endegyldigt betyder, at det må træde til side/ overgive sig og blive tjener i stedet fot herre.
Da er tiden kommet til at forsøge sig med non – meditation. Hvilket selvfølgelig betyder, at al meditation ophører og i stedet for blot, at være det vi er. Og vi kan ikke gøre noget – egoet hægtes af – for være det vi er, ud over at være det vi er – såre enkelt. Hviket egoet formodentlig ikke synes om, da det nu føler sig overflødigt og derfor vil gøre opmærksom på sig selv. Her kan det foregående meditatiosarbejde vise sig nyttigt, da det har trænet egoet til at være stille.