At smelte modstanden
Din opgave er ikke at lede efter kærlighed
men blot at søge og finde
alle barrikaderne i dig selv
hvormed du har skjult den
Rumi
Vores personlighed grundlægges i barndommen og stabiliseres op igennem ungdommen såleles, at vi – om alt går vel — som voksne fremstår som selvsikre personer med evner og kompetanser til at manurere i det bestående samfund – arbejde, stifte familie mm. Og der midt i “festen” der kører med fuld fart, er der sjældent nogle der tænker over hvor meget de igennem barndommen har fået lukket af til sig selv /sin sjæl med fortrængte følelser. Og dertil kommer samfundets krav til personlighedens evner og kompentanser – og ikke mindst de intellektuellle – som yderligere øger menneskets identifikation med sin personlighed og dermed glemslen af sig selv /sin sjæl. Og dermed mistes en grundlæggende følelse af mening uden årsag. Dette efterlader mennesket i en tomhed /ligegyldighed, som aktiverer jagten på stimulus, ting og oplevelser. Og for nogle – oven i dette en tyngde af personlighedens psykiske last – mindreværd, depresion, angst ….
Da er det, at nogle stopper op – hvor blev mit liv af , hvad er meningen??? Og da begynder rejsen tilbage til sig selv /min sjæl. Og her er meditation en grundlæggende, årtusind gammel gennemprøvet mulighed. Og den kræver ikke noget ud over en stol og vedholdenhed. Der udover kan man hjælpe sig selv ved, at have et fast tidspunkt i dagens struktur, hvor man mediterer, så man ikke hver dag skal finde /lede efter tid i dagens program. Idet man sætter sig for at meditere, har man stillet alle gøremål og aktiviteter på “stand by”. Derved fylder disse ikke i ens bevidsthedsrum, hvorved der er god plads til personlighedens iboende vane med “fritløbende” tanker. Så det er almindeligt, at man nærmest bliver overfaldet af et mylder af tanker i begyndelsen af ens meditationspraksis. Men ro på – over tid falder de til ro. Derefter er der de gamle følelser som vi – hovedsagelig i barndommen – fik fortrængt fordi, det var for farligt / upassende at udtrykke dem. Og her er meditationen enestående fordi, idet personligheden er på “stand by” er modstanden mod følelserne det også. Derfor i meditationens rene, tomme bevidsthed begynder de gamle følelser fra kroppen langsomt og en efter en at dukke op. Bevidstheden kender ikke til modstand og derfor er alt velkommen – også de gamle følelser – gråd, chok…. og give dem endeligt udtryk, da de nu efter mange år har nået udgangen.
I takt med den mentale og emotionelle udluftning nærmer vi os mere og mere den rengjorte sjæl /bevidsthed – stilhed, fred, mening, glæde… 20 – 1