Her og Nu

Vores sprog vidner om sjælens eksistens i en grad, som ikke mange er opmærksom på. Endvidere er sjælen ikke et fænomem i de højere åndelige sfærer – tværtom, vi lever i den og af den og “bruger” den hvert eneste øjeblik gennem hele vores liv. Så derfor er det “kun et spørgsmål om at få øje på den”. I den bestræbelse er det vigtigt at kende hhv. personlighedens og sjælens domæne for at kunne skelne de to fra hinanden.

Personligheden er knyttet til kroppen og dermed hjernen, som rummer vores historik og gør det muligt for os at “opleve” tid og rum, med vores forestillinger om tid og rum – dvs. de fire dimensioner vi forestiller os vi lever i hele livet. Således “eksisterer” tiden – fortid og fremtid – kun i vores forestillinger. Og dermed, havde vi ingen forestillinger om tiden, så var der ingen tid. Mao. vi kan ikke opleve tiden – vi kan kun tænke os til den.

På lignende vis er det med personlighedens opfattelse af rummet. Hvor tiden var et rent tankefænomen, er rummet en kombination tanken og synssansen. Vi iagtager omgivelserne og simultant sætter tanken en “label” på iagtagelsen – stol, dør, vindue….. Og på tilsvarende vis som med tiden – uden tanker var der ingen stol, dør,, vindue……. Der var kun en broget, meningsløs verden af konturer og farveflader.

Så personlighedens bidrag til din opfattelse af vikeligheden er udelukkende en kombination af sansninger af – og tanker om – virkeligheden, og disse er alle begrænset og farvet af personlighen /sindet selv.

Sjælen har ikke på samme vis indflydelse på din oplevelse af verden, for den rummer det hele, ubegrænset og ufarvet lige meget hvad, hvor og hvornår du oplever det. Samtidig er den, den ultimative betingelse for oplevelse – og for overhovedet at livet kan finde sted. Sjælens uafhængighed af tid og sted manifesterer sig også i vores sprog. Personligheden har til alle tider forsøgt, at placere nu’et på sin tidsakse , hvor nu’et efterlader fortiden og indtager fremtiden, men er aldrig rigtig lykkedes med det. For hvor længe varer nu’et? hvor hurtigt bevæger det sig? Spørgsmålene åbenbarer meningsløsheden i den måde at anskue nu’et på. Og det er fordi nu’et tilhører sjælens domæne. . Nu’et har derfor slet ikke noget med tid at gøre. For nu’et indtræffer når tanken ophører, hvorved tidsdimentionen kollapser og tilbage er kun sjælens dimenstionsløse rene bevidsthed, hvori hændelsen optræder frigjort fra tidens dimention.

På lignende vis gælder det for rummet. Hvis du bliver spurgt: “Hvor er du”, så vil dit svar til forskellig tid og sted være det same.: “Jeg er her” . Så “her” kan ikke være et sted i rummet. Nej – ligesom nu’et ikke er et punkt i tidsdimentionen, så er “her” heller ikke et sted i rummet. I “her” falder tanken ind i væren og rummets tre dimentioner kollapser ind i sjælens dimentionsløse rene bevidsthed, hvori den aktuelle hændelse dukker op.

Så udtrykket “Her og Nu” reffererer direkte til sjælens eksistens.