Sjælens univers

Ved sjælens inkarnation i en ny krop er den ren, tom bevidsthed – med underliggende spor fra tidligere liv. Der er meget, der skal læres med den nye krop – kravle, gå, ballancere ….. og ikke mindst det nye univers, som kroppens sanser, tanker og sprog åbner op til. Derfor – hvis vi ønsker at kende sjælens univers, må vi langsomt “skralle”kroppens univers af, dvs. alt det, som kroppen med sanser og tanker har tilføjet sjælens univers – den rene tomme, værende bevidsthed.

Et godt sted at begynde er begrebet Tid. Den er et vigtigt hjul i vores samfundsmaskineri, som næppe ville fungere foruden. Og derfor tager vi tiden for givet, hvilket vil sige, at vi mener, at tiden rent faktisk eksisterer – er virkelig. Vi inddeler tiden i fortid, nutid og fremtid og den er dermed den ene af de fire dimensioner, som kroppen har tilføjet sjælens univers, som i sig selv er dimensionsløs.

Fortiden strækker sig her fra nuet af og tilbage i fortiden i en uendelighed og fremtiden strækker sig fra nuet af og ind i fremtiden i en uendelighed. Fortid og fremtid har det til fælles, at vi kun kan tænke os til dem – vi kan ikke være i fortiden hhv. fremtiden – de eksisterer kun i vores erindringer og forestillinger. De er derfor udelukkende et produkt af tankerne. Anderledes forholder det sig med nuet. Hvis vi forsøger at tænke, forestille os nuet, så fjerner vi os fra det, idet nuet fremstår allermest klar for os, når det er fri af tanker. I så fald er der kun den rene, tomme bevidsthed tilbage, som netop er sjælen.

Ud over tidens dimension, har kroppen tilføjet yderligere tre dimensioner – rummet. Hvis nogen spøger dig, hvor er du, svarer du: Jeg er her. Går du ind i rummet ved siden af, vil dit svar være det samme: Jeg er her. Og rejser du til Østafrika og du bliver ringet op og bliver spurgt, hvor er du, vil dit svar være: Jeg er her – i Østafrika. På samme vis ville dit svar have været det samme, hvis spørgsmålet var blevet stillet dig på hvilket som helst tidspunkt i dit liv. Så dit svar: Jeg er her – dvs. din væren her, er uafhængigt af tid og sted. Din væren her – har således samme karakter som nuet, som tanken havde placeret på en tidsakse, men i virkeligheden er sjælens rene, tomme bevidstheds tilstand. På tilsvarende vis refererer – Jeg er her – ikke til tre koordinater i rummet, men til sjælens tomme, rene bevidsthedstilstand.

17 – 1 17 – 2