Navnenes hav

Som ny i det “spirituelle landskab” vil man hurtigt opdage, at ordenes betydning forandrer sig fra sted til sted. Hver lærer har uafhængig af tid og sted anvendt de ord, som hun/han fandt passende, til at formidle sit budskab til dem lyttede til hende/ham.

Da jeg begyndte at komme hos Nukunu i begyndelsen af indeværende årtusinde, sagde han dit selv om min sjæl/essens og Selvet var betegnelsen for det jeg kaldte Gud. Det frustrerede mig meget fordi, for mig hang selv sammen med selvisk, som jo betyder egoistisk, egennyttig. Og så at kalde sjæl for selv og Gud for Selvet var vikelig et mismatch.

Senere gik det op for mig, at det var almindeligt sprogbrug i Østen (Nukunu har været mange år i Indien) og at de modsvarende betegnelser i Mellemøsten og Europa for selv og Selvet var sjæl og Gud. Endvidere fandt jeg, at ordet selv på dansk ikke findes i flertal (Dansk Sprognævn). Hvilket stemmer overens med, at der i de fleste religioner og spirituelle traditioner kun findes en Gud – og dermed kun et Selv. Og modsvarende har vi ganske enkelt ikke sprog, til at udtrykke, at der findes flere “Selv(er)” – Guder.

Senere opdagede jeg, at oppe i Mellemnorge – trønderdialekt – siger de sjæl når vi siger selv og på nynorsk hedder det sjøl eller sjølv og svenskerne siger själv, som er et mix af selv og sjæl.

Så meget tyder på at selv og sjæl har en fælles oprindelse og betydning i både vores nordiske sprog – og i det spirituelle sprog.

For nogle år siden opdagede jeg, at sjæl og bevidsthed betyder det samme i det spirituelle sprog. Og igen er bevidsthed ligesom selv, blevet mest brugt i østlige traditioner – feks. Advaita Vedanta. Så summa summarum: sjæl, selv og bevidsthed betyder det samme i det spirituelle sprog. Her udspørges Deepak Chopra om sammenhængen mellem sjæl og bevidsthed. #11

Alle i vores Kristne kultur kender til ordet sjæl. Vores salme – og højskolesangbøger er jo fyldt med sjæle – så noget fremmedord er det jo ikke. Men dette til trods, er der jo ikke mange der kan sige, at de ved hvad eller hvor sjælen er. Men her er der hjælp at finde i Advaita Vedanta. Da det ikke er en religion, handler det heller ikke om tro, men en vejledning i hvordan du oplever og erfarer både din sjæl og Gud.

Så alt i alt: Sproget er vores største kilde til misforståelser – men i mangel af bedre må vi jo forsøge alligevel. Da du som læser, og jeg som skriver dette, begge er ud af den Kristne Kultur, er det på siden her valgt, at anvende betegnelserne sjæl og Gud. Endvidere har det i østen været almindeligt at anvende ordet “ego” for det, i vi her i landet kalder personlighed, som derfor også anvendes på siden her.

Nukunu anvendte jævnligt et citat af en sufimester: “Oh Allah – fri mig for navnenes hav”. Deraf titlen til siden her.