Koan

Et Koan er et spørgsmål – som for intellektet/personligheden – er umuligt at svare på. Spørgsmålet forekommer meningsløst – hvad det også er.

For sjælen er spørgsmålet meningsfuldt, fordi det resonerer med en af sjælens kvaliteter. Derved nærer det sjælen – “den vokser”.

Et Koan kunne f.eks. være: Hvordan opleves væren?

Vi arbejder med koan’s parvis – en spørger den anden lytter. Den lyttende forsøger ikke at finde et meningsfuldt svar. Når spøgsmålet kommer, mærker hun/han efter i kroppen. Klør det på højre fod siges det – spænder det i nakken siges det osv. Spørgeren siger tak og venter en lille stund og stiller det samme spørgsmål igen. Hvis den lyttendes svar udtrykker ubehag, siger spøgeren: Kan du tillade det lige nu?

I begyndelsen af koan-sæsionen er det ofte passende, at spørgsmålet kommer hyppigt. Senere er det som regel mere passende, med lidt mere tid mellem spørgsmålene, således at spørgsmålet får ro til at arbejde i den spurgte. Men hele vejen igennem må spørgeren forsøge, at mærke hvordan tilstanden hos lytteren ændrer sig, og derved forsøge at anvende spørgsmålet, så det understøtter processen i den spurgte. Evt. forsøge med et tillægsspørgsmål: Kan du give mig et ord for hvordan du har det lige nu.