Jesus og Nondualitet

Kristendommen er udsprunget af Jesus liv, lære og gerninger og har efterfølgende været anvendt i to praksisser:

Eksoterisk praksis – eller den forkyndende og “let tilgængelige” Kristendom, som kirkernes præster har varetaget med dåb, nadvor og prædiken for menighederne. Den enkeltes kontakt til Gud er her, dels blevet formidlet af præsten og dels gennem den enkeltes bøn til Gud, som i begge tilfælde fandtes uden for en selv. Den enkeltes forhold til Gud er således dualt – jeg er her og Gud er derude/deroppe – og som jeg derfor retter min bøn/ hengivenhed til. De anvendte og godkendte skrifter – Kanon – er Det Ny og Det Gamle Testamente, til sammen også kaldet den kristne bibel.

Esoterisk praksis – som var en Kristendomspraksis, der førte til en egen oplevelse af Gud i en direkte kontakt med Gud. Det var en praksis, der kun var for de få. Den Guddommelige kontakt kunne opstå efter lang tids vedholdende indre arbejde, eller den kunne have karakter af en åbenbaring eller begge dele. For nogle var deres praksis en del af klosterlivet, andre havde et almindeligt erhverv. Her nogle eks: Hildegard von Bingen, Frans af Assisi, Jacob Böhme, Mester Eckehart. Da denne praksis gennerelt har virket uforståelig for de mange, er disse mennesker ofte blevet kaldt “mystikere”. Da der her er tale om, at “mystikeren” oplever sig selv som værende i Gud, er dualiteten – jeg og Gud – ophørt og deraf nondualitet. I denne praksis har formodentlig alle tilgængelige tekster omhandlende Jesus liv og lære været anvendt.

Nondualitet

Gennerelt viser Jesus i både ord og gerning at han var i kontakt Gud og at hans virke her på jorden var på vejne af Gud – som Guds søn. For et sådant menneske er det jo indlysende, at det lever i den nonduale dimension, hvilket dengang som i dag var/ er svært at forstå for de mange. Derfor har Jesus’ underfulde gerninger virket som en stærk formidling af hans guddommelighed. Der findes enkelte steder i teksterne, hvor Jesus selv udtrykker det direkte.

DNT Johannes 10 – 30 Jesus siger ganske enkelt og præcist:

“Jeg og Faderen er et”

Det forudsættes her, at Faderen, Gudfader, Herren, Guds rige og riget alle er betegnelser for Gud. Altså for Jesus var der ikke tale om, at der var en Jesus og en Fader – nej Jesus og Faderen var et og det samme – altså igen nondualitet.

Thomas logion 77, Jesus sagde:

“Jeg er lyset over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet jeg er der, løft stenen op, og I skal finde mig der.”

Her giver Jesus udtryk for et, ja nærmest guddommeligt udsyn – han er lyset, som er i alt og over alt og igen, Jesus oplever sig som et med Gud – Nondualitet.

Thomas logion 3 – Jesus sagde:

“Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når i kender jer selv, da skal i blive kendt, og I skal vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis i ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja I er fattigdommen.”

Riget/ Gud – er i vores indre, og hvis vi er bevidst om dette, klarer det vores udsyn i verden, hvorved vi genkender Guds rige i alt som omgiver os. Men først når vi (gen)kender os selv i vores sjæl, og dermed opdager at vi er børn af Gud. For når vi er vores sjæl, er vi også i Gud og dermed i riget. Jesus har et lignende udsagn i:

Lukas 17 – 20

Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagtage det. Ej heller vil man kunne sige: “Se her!” eller: “se der er det!” thi Guds rige er inden i jer.

Thomas logion 50 – Jesus sagde:

Spørger man jer: “Hvad er tegnet på jeres fader som er i jer” så sig til dem: “Det er bevægelse og hvile”.

Hver nat forsvinder vi ind i nattesøvnen og falder på et tidspunkt ind i drømmeløs søvn. Modsat drømmene har vi ingen erindring on denne. Dette skyldes, at al vanlig aktivitet er lukket ned inklusiv tankerne, som jo er vores aftryk af hvad, som er hændt os. Endvidere, når livet falder til ro, falder dets bølger i vores bevidsthed også til ro. Og tilbage er såmænd vores rene guddommelige bevidsthed eller sjælens væren. Eller det, som Jesus betegner som, den ene tilstand af Faderen i os – “Hvile”. Den anden tilstand “Bevægelse” indtræffer, når vi om morgenen rejser os, og begynder på dagens gøremål. Da moduleres tanker, følelser og sansninger i vores guddommelige bevidsthed eller i sjælens væren, som er den anden tilstand af Faderen i os – “Bevægelse.